Arbejdsevnebeskrivelse for borgere uden aktuel arbejdsmarkedstilknytning

Støttenetværket udarbejder arbejdsevnebeskrivelser på borgere, som er tilknyttet en virksomhed i praktik og hvor det fra jobcentrets side vurderes, at der er behov for en grundig beskrivelse af borgeres arbejdsressourcer/funktionsniveau.

Arbejdsevnebeskrivelsen vil kunne danne grundlag for en vurdering af, hvilke tiltag der kan/skal iværksættes for, at borgeren kan opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Formålet med udarbejdelsen er at beskrive borgerens arbejdsevne fyldestgørende og dybdegående, således at der på denne baggrund kan foretages en vurdering af eventuelle yderligere tiltag i forhold til borgerens fremtidige arbejdsmarkedsperspektiv og mulighederne for at opnå og fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet.